Bærekraftige løsninger

God psykisk sundhed er gavnligt for samfundet

God psykisk sundhed betyder mere end fravær af psykiske lidelser. Det handler om, at opleve glæde og mestring gennem deltagelse i samfundet. Gennem arbejdsliv, studier, i venskaber og familieforhold. Det handler om en oplevelse af at kunne mestre livets opgaver og udfordringer.

Dårlig psykisk sundhed kan betegnes som at have det vanskeligt med at opleve glæde og mestring i hverdagen, hvilket er en stor sundhedsmæssig og social udfordring (Sundhedsdirektoratet, Norge, 2014). Dette kan opleves smertefuldt for hvert enkelt individ, samtidig som det har store økonomiske og lejlighedsvis voldelige konsekvenser for samfundet (Borgen og Stenhaug, 2017).

Vi, der arbejder med BevidsthedsTræning™, har som et stort mål at fremme god sundhed og livskvalitet for alle mennesker. Vores filosofi er, at når hvert enkelt individ får dækket sine basale behov samt får muligheden til at følge sine drømme, vil vi skabe et samfund, der giver plads til alle. Dette ved, at vi tænker smartere og mere effektivt i samarbejde med andre, sådan at vi finder bedre og mere bærekraftige løsninger for samfundet.

Samfundsbesparelser ved at fremme smart tænkning i befolkningen

Norge har en befolkning på ca. 5 millioner (2013) og de samlede omkostninger på grund af sygdom og ulykker var i 2013 estimeret til at udgøre ca. 1.860 milliarder norske kroner (NOK). Herunder indgår blandt andet tab af leveår og tab af livskvalitet. Sundhedsomkostningerne anslås til 274 mia. NOK, og produktionstab (tab af skatteindtægter) er estimeret til 186 mia. NOK (Sundhedsdirektoratet, Norge, 2013). Psykiske lidelser er de sygdomme, der koster samfundet mest penge, og er estimeret til 185 milliarder NOK om året (Holte, 2016).

Psykiske lidelser er også en vigtig årsag til frafald i uddannelse for ungdom (mellem hver fjerde og femte elev som ikke fuldfører ungdomsuddannelsen/gymnasiet), noget der også koster samfundet mange milliarder. Derudover bruger vi mange milliarder på at forhindre frafald (Falch, Johannesen og Strøm, 2009). I øjeblikket bruger vi penge på foranstaltninger, der har minimal effekt (selv om vi nu er begyndt at se en lille positiv udvikling) (Den Norske Regering, 2017), og som sådan er endnu flere penge tabt. Frafald har stor betydning for sundhed og livskvalitet i form af øget risiko for arbejdsledighed, kriminalitet og dårlig helbred (Falch, Joannesen og Strøm, 2009).

Sådanne oversigter er relativt stabile fra år til år og vil derfor give et overblik over om vi bevæger os i den rigtige retning, når vi arbejder for at fremme god fysisk og psykisk sundhed i samfundet (Sundhedsdirektoratet, Norge, 2013).

Der er meget, vi kan gøre for at spare samfundet for disse omkostningerne. En ting er at skabe gode behandlingstilbud, der har som fungerer for dem, der er blevet syge. Men som Holte (2016) henviser til, er det vigtigste, vi kan gøre, at sætte tiltag ind, før vi bliver syge. Og da bliver vi nødt til at sætte tiltag ind der fremmer mental kapital i befolkningen. Uden mental kapital er anden kapital ikke meget værd. Og med mental kapital mener han vores evne til at regulere følelser, bruge logik og kreativitet, koordinere vores adfærd i møde med andre, samt håndtere sociale udfordringer og konflikter på en god måde.

Der er gennemført to forskningsprojekter på BevidsthedsTræning™, som viser, at netop denne hjernetræning fremmer mental kapital (Velikova, Sjaaheim og Nordtug, 2017; Velikova og Nordtug, 2018). Forskningen blev udført på raske mennesker, men inkluderet i studierne, var også deltagere der var tæt på at udvikle depression. Forskningen på BevidsthedsTræning™ viser, at de, der var tæt på at udvikle depression, havde stor gavn af kurset. Efter et kursus, 12 uger med hjemmetræning og en repetition af kurset, var de depressive symptomer væk hos samtlige deltagere.

Både dem med depressive symptomer og de raske evaluerede sig selv efter kurset som mere tilfredse med livet og mere effektive. Forskningen viste også, at træningen giver øget evne til at regulere følelser, samt bruge logik, intuition og kreativitet til at løse opgaver og udfordringer. Samtidig øger nonverbal ræsonnement, hvilket er en indikator for generel intelligens (ibid).

At fremme smart tænkning er vigtigt i en tid med mange store opgaver og udfordringer. I betragtning af hvor mange der kæmper med angst og depression, kan effektive forebyggende tiltag mod disse lidelser spare samfundet for store omkostninger (Holte, 2016). Når vi ikke er depressive er det også enklere at tænke smart. Der er derfor stor økonomisk og «tankemæssig» gevinst ved at kunne forebygge depressive symptomer, som BevidsthedsTræning™ gør, inden de udvikles til en depression. (Velikova og Nordtug, 2018).

Vi må sætte tiltag ind, hvor tiltagene giver effekt

BevidsthedsTræning™ er hvad forskerne kalder «selv-guidet». Dette betyder, at efter kursus har deltagerene teknikker, som kan bruges til at håndtere små og store opgaver og udfordringer i hverdagen. Teknikkerne kan blandt andet bruges til at arbejde med personlige mål, håndtere og regulere følelser, der ligger bag negative oplevelser, eller for at få bedre relationer til andre mennesker. De kan bruges hjemme i egen stue, uden behov for vejledning. Velikova og Nordtug (2017) trækker et velkendt eksempel frem, på det at opleve irritation over en kollega. Teknikkerne kan bruges til at ændre følelsen knyttet til irritation over en kollega, sådan at man går fra en tilstand præget af irritation og misnøje, til mere ro, fokus og koncentration. Det er med andre ord et lovende værktøj for at fremme evnen til omstilling, problemløsning og samarbejde i samfundet. Udfordringen er at sætte tiltag ind der hvor tiltagene giver bedst effekt.

En række studier viser, at det giver bedst effekt at sætte tiltag ind på de arenaer hvor mennesker normalt færdes (Sundhedsdirektoratet ´, 2014; Holte, 2016). Der er også enighed om, at social støtte, erfaring af mestring og en oplevelse af at kunne håndtere hverdagens opgaver og udfordringer fremmer god psykisk sundhed og livskvalitet (Helsedirektoratet, 2014). Derfor er det et vigtigt point at lægge tilrette for at mennesker oplever social støtte og mestring i vuggestue, børnehave, skole, studiested, arbejdsliv og familieliv.

Uddannelse
Der er mange risikofaktorer for udvikling af psykiske lidelser, udenforskab og isolation. Nogle af dem er vanskeligheder på skolen, mobning, familieforhold, mishandling, overgreb, fattigdom. Holte (2016) henviser til at vuggestuer, børnehaver og skoler er vores vigtigste arenaer for at sætte tiltag ind før sygdom opstår.

En af grundene til, at vuggestuer, børnehaver og skoler er så vigtige, er, at dette er en unik arena for at give mennesker det de har behov for for at udvikle god sundhed; nemlig social støtte, erfaring af mestring og strategier for at håndtere livets opgaver og udfordringer. Vuggestuer, børnehaver og skoler er særligt vigtige for dem, der står i fare for at falde ud af samfundet på forskellige måder. Vi ved i dag at tidlige erfaringer fra barndommen er af stor betydning for hvilken retning livet tager (Getz, Kirkengen og Ulvestad, 2011). Nyere kundskab fra forskellige discipliner og fagområder viser, at hjernen og hele vores nervesystem formes af erfaringer, og at voldsomme erfaringer fra bardommen sætter hjernen i overlevelsestilstand. En hjerne, der er i overlevelsestilstand, sender stress-signaler til resten af kroppen, noget der igen påvirker immunsystemet og vores fysiske helbred. I tillæg vil en hjerne, der er i overlevelsesstand, have det sværere med at regulere følelser og adfærd (Nordanger og Braarud, 2014), hvilket giver større risiko for at falde udenfor i samfundet (Getz etal, 2011).

Der er to tiltag, der er særlig effektive at sætte ind i vuggestue, børnehave og skole. Det ene er at styrke de voksnes samspilskompetence, da kvaliteten på samspillet mellem voksne og børn er den vigtigste faktor for børn og unges læring og udvikling (Skaalvik og Federici, 2013 og Nordahl 2014). Det andet er at lære børn og unge sammenhængen mellem følelser, tanker og handlinger, samt give træning i at håndtere livets opgaver og udfordringer (Holte, 2016).

Vores fokus er primært på voksnes holdninger og væremåder i møde med børn og unge. Derefter et fokus på hvordan give børn og unge «kundskab om livet», og teknikker for at håndtere livets opgaver og udfordringer. Når vi har dette fokus, i nævnt rækkefølge, vil det fremme et godt psykosocialt miljø, præget af gode relationer, samarbejde og helhedstankegang.

God samspilskompetence handler om, at kunne møde forældre, kolleger, barn og unge på en god måde. Dette forudsætter god forståelse for andre menneskers følelser og forskellige sociale situationer (Skaalvik og Federici, 2013). Forskning på BevidsthedsTræning™ viser, at denne forståelse fremmes efter kursus (Velikova og Nordtug, 2018). God samspilskompetence handler også om at vide, hvad der skal gøres, når ingen teori eller metode giver klare svar. Forskningen på BevidsthedsTræning™ viser også, at vi styrker vores intuition, kreativitet, årvågenhed og empati (Velikova og Nordtug, 2018). Ressourcer, der gør, at vi lettere vil kunne improvisere gode løsninger i den til enhver tid unikke praksissituation, så vi kan tilrettelægge for social støtte og gode erfaringer i at kunne mestre.

Det er også vigtigt at nævne, at selvregulering er grundlaget for god læring, en egenskab som også har stor betydning for, hvor godt man klarer sig gennem livet. Både når det kommer til uddannelse, økonomi, risiko for kriminalitet og udvikling af helbredsproblemer. Men selvregulering er ikke noget, der kommer af sig selv. Børn lærer selvregulering af voksne, der selv er gode til det (Størksen, i.d.). En hovedkonklusion i forskningen på BevidsthedsTræning er, at træningen styrker vores evne til selvregulering (Velikova og Nordtug, 2018).

Det, at kunne regulere følelser, arbejde struktureret og koncentreret samt skabe trygge sociale tilknytninger er identificeret som det vigtigste, vi kan gøre for at fremme god psykisk sundhed og livsmestring hos børn og unge. Der efterspørges derfor en intervention, der opfylder disse krav, og forskningen viser at det gør BevidsthedsTræning™ (Velikova, et al., 2017: Velikova og Nordtug, 2018).

Arbejdsliv
Angst og depression er blandt de mest almindelige årsager til sygefravær. Dette er smertefuldt for det enkelte individ, samtidig som det giver store økonomiske konsekvenser for samfundet (Folkehelseinstituttet, Norge 2012). Det at kunne forebygge angst og depression før det udvikler sig til sygdom og fravær, vil derfor kunne give store besparelser for arbejdspladsen og samfundet. Som nævnt viser forskning, at BevidsthedsTræning™ er et lovende værktøj til at gøre dette (Velikova og Nordtug, 2018).

BevidsthedsTræning™ har betydning for håndering af hverdagens små og store opgaver og udfordringer. For eksempel, når vi vi skal arbejde med at nå vores mål, eller vi oplever at blive irriteret på en kollega på arbejdspladsen. Det faktum at deltagerene har to teknikker, der kan tilpasses den situation de er i, uden vejledning gør, at BevidsthedsTræning™ er vurderet som gunstig for at forstærke samarbejde og effektivitet på arbejdspladsen (Jensen, 2017).

Hjernesundhed og sundhedstjenester
Hjernesundhed er et relativt nyt begreb. Hjernesundhed handler om sundhedstilstanden knyttet til funktioner, sygdomme, skader og tilstande i hjernen. Disse omfatter Alzheimer, demens, posttraumatiske stresslidelser, depression, angst opmærksomhedsproblemer og adfærdsproblemer – simpelthen alt der foregår i hovedet (Sundheds- og omsorgsdepartementet, 2017).

Fælles for hjernesygdomme er, at de forårsager store tab i kognitive funktioner og kan forårsage ændringer i personlighed. Sundhedssektoren mangler kompetence når det gælder psykosocial og kognitiv rehabilitering efter sygdom (ibid). Når det gælder sidstnævnte (styrke kognitive funktioner) bliver BevidsthedsTræning™ vurderet som et lovende værktøj i behandling af hjernesygdomme, når den integreres som en del af behandlingsplanen (Velikova og Nordtug, 2018).

Et samfund der giver plads til alle

I en tid med store udfordringer i forhold til til miljø, globalisering og samarbejde mellem mennesker med forskellig kultur, etnicitet og geografisk tilhørighed, er det meget vigtigt, at vi udvikler det Holte (2016) beskriver som mental kapital. En udfordring er, at så mange samtidig kæmper med psykiske lidelser, da det fører til reduceret evne til at tænke smart. Alene og i samarbejde med andre. Vi i Unique Mind ESP er derfor optaget af, at fremme god psykisk sundhed og livskvalitet i samfundet.

Vores fokus er:
-At integrere BevidsthedsTræning™ i vuggestue, børnehave, skole og videregående uddannelse. Vi ønsker, at samarbejde med forskning og praksisområder om øget forståelse af, hvordan vi kan arbejde målrettet med psykisk sundhed og livsmestring på disse arenaer.
-At BevidsthedsTræning™ bidrager til reduktion af sygefravær, samt at træningen integreres i arbejdslivet og indgår som en del af arbejdet med at fremme smart tænkning i samfundet.
-At BevidsthedsTræning™ indgår som en del af langsigtede strategier for at forebygge hjernesygdomme, udenforskab og isolation i samfundet.
-At samarbejde med forskning og praksisområder for at skabe virkningsfulde behandlingstilbud inden for sundhedsvæsenet (hjernesygdomme, stofmisbrug og psykiatri).

Kort opsummeret kan vi sige, at når tilstrækkelig mange mennesker bruger mere intuition, kreativitet, logik og selvregulering for at forbedre deres relationer med andre, samt finde bedre løsninger i samarbejde med andre, vil vi skabe et bærekraftig samfund, der giver plads til alle..

Referencer

Borgen, D. & Stenhaug, C. (2017). Kvalifisert for fremtiden. Oslo: Kolofon forlag.

Drugli, M.B., & Nordahl, T. (2014). Dyrk lærerens relasjonskompetanse. Psykologisk.no, nr. 10, 2014.

Falch, T., Johanessen, B & Strøm. (2009). Kostnader av frafall i videregående opplæring.Hentet 9.08.18.

Folkehelseinstituttet. (2012. 31. juli). Angst og depresjon øker risikoen for sykefravær. Hentet 9.08.18.

Folkehelseinstituttet. (2015, 9. april). Folkehelserapporten: Psykisk helse hos barn og unge. Hentet 9.08.18.

Getz, L., Kirkengen, A.L. & Ulvestad, E. (2011). Menneskets biologi – mettet med erfaring. Tidsskriftet den Norske Legeforening, 131: 683–7. doi: 10.4045/tidsskr.10.0874

Helsedirektoratet. (2013. Samfunnskostnader ved sykdom og ulykker 2013. Sykdomsbyrde, helsetjenestekostnader og produksjonstap fordelt på sykdoms grupper. Hentet 9.08.18.

Helsedirektoratet. (2014). Psykisk helse og trivsel i folkehelsearbeidet. Hentet 9.08.18.

Helse - og omsorgsdepartementet. (2017). Nasjonal hjernehelsestrategi (2018–2024). Hentet 9.08.18.

Holte, A. (2016, 19. juni). Sats bredt på psykisk helse i barnehagen og skolen!

Jensen, R.A. (2017, 1. marts). Teach yourself everyday happiness with imagery training.

Nordanger, D. & Braarud, H.C. (2014). Regulering som nøkkelbegrep og toleransevinduet som modell i en ny traumepsykologi. Tidsskrift for Norsk Psykologforening. 51 (7),531–536.

Regjeringen. (2017). Flere enn noen gang fullfører videregående opplæring. Pressemelding: Nr 70-17.

Skaalvik, E.M., Federici, R.A., (2013). Lærer-elev-relasjon – betydning for elevenes motivasjon og læring. Bedre skole, nr. 1, 2013.

Størksen. (i.d). Selvregulering i tidlige år – Hvordan kan vi stimulere den? Hentet 9.08.18.

Velikova, S. & Nordtug, B. (2018). Self-guided Positive Imagery Training: Effects beyond the Emotions–A Loreta Study. Frontiers in Human Neuroscience.

Velikova, S., Sjaaheim, H., & Nordtug, B. (2017). Can the Psycho-Emotional State be Optimized by Regular Use of Positive Imagery? Psychological and Electroencephalographic Study of Self-Guided Training. Frontiers in Human Neuroscience.