Projekt «Kvalificeret til fremtiden» i Lørenskog Kommune

Projektet begyndte med kursus i BevidsthedsTræning™

BevidsthedsTræning™ er et videnskabeligt dokumenteret kursus som forløber over to dage. Kurset består af forelæsninger om sammenhænge mellem følelser, tanker og handlinger. I tillæg guides deltagerne igennem mentale øvelser.

«Forskere kalder denne hjernetræning for selv-guidet imaginær træning. Hvilket betyder at efter kursus, kan deltagerne bruge en dybt afslappet tilstand – et indre rum fri for tankestøj. Mange tænker, at det lyder lidt som mindfulness, men med denne hjernetræning skal man ikke bruge den afslappede bevidsthedstilstand til at tømme hovedet for tanker, men bruge den på en målrettet måde for at arbejde med mål, eller til at ændre indlærte tankemønstre. Dette gøres ved at bruge kognitive teknikker i et «indre rum». At træningen er selv-guidet betyder, at man kan bruge teknikkerne hjemme i egen stue, på flyet, på kontoret – uden behov for vejledning.

Der er gennemført flere forskningsprojekter på BevidsthedsTræning™. Kort opsummeret viser forskningen, at træningen giver øget evne til selvregulering – en evne, der er vigtig for at håndtere livet i et livsløbsperspektiv. Træningen styrker også vores kognitive funktioner, som blandt andet viser sig som en øget evne til at bruge logik til at løse problemer.

Kvalificeret til fremtiden

I tillæg til kursus har børnehaven taget programmet Kvalificeret for fremtiden i brug, beskrevet i bogen med samme navn. Programmet består af en trinvis vejledning i, hvordan arbejde med voksnes samspilskompetence (interaktionsfærdigheder) og med børn og unges livsmestringskompetence.

Alle medarbejdere har fået et eksemplar af bogen og efter kurset har de fået vejledning fra Deborah Borgen og Cecilie Stenhaug. Fokus har været at integrere gode rutiner for målrettet refleksionspraksis i medarbejdergruppen, samt hvordan bruge samlingsoplægget, der er beskrevet i bogen. .

Varme hjerter – magiske øjeblikke

Løken børnehaves vision er: «varme hjerter – magiske øjeblikke». Vi tog udgangspunkt i denne vision da vi gik i gang med arbejdet. Dette ved at stille spørgsmål som; «hvad betyder denne vision?», «hvad ønsker vi at opnå med den?» og «hvad skal vi gøre for at realisere dette?»

En ting, som børnehaven kom frem til, er at voksnes tilstedeværelse er vigtig. Når vi er tilstede med en indre ro, står vi i en bedre position til at give barnet en oplevelse af, at blive set, hørt og forstået. Da kan vi tilrettelægge for «magiske øjeblikke». Men hvis vi for eksempel har haft et skænderi med ægtefællen, før vi mødte på arbejde, eller hvis vi er irriteret på en kollega, kan dette påvirke vores tilstedeværelse og ro i mødet med børnene. De teknikker, som man lærer på kurset, kan bruges til at bearbejde og håndtere sådanne daglige udfordringer.

Anbjørg Helland, som er bestyrer i børnehaven, giver et eksempel på, hvordan hun har brugt teknikkerne. Hun fortæller; «En dag jeg var specielt stresset da jeg kom på arbejde, fik jeg et tip af en kollega om at bruge «mit indre rum». Jeg lukkede døren til kontoret og tilbragte ti minutter i «mit rum» for at sortere, hvad der var sket tidligere på dagen, og efter jeg gjorde det, vendte det hele om. Fra at være en dag med en lidt hård start derhjemme, sygefravær på arbejde osv. formået jeg at vende tankegangen, sådan at jeg fandt gode løsninger.

I tillæg til, at bruge teknikken til at håndtere hverdags hændelser som dette har medarbejderne arbejdet meget med at reflektere over indlærte tankemønstre. Det er tit sådan at selv om vi har meget kundskab om, hvad der er godt for børn, har vi alle tidligere erfaringer med os, der kommer til udtryk som den kendte «rygmarvsrefleks». Af og til kommer rygmarvsrefleksen godt med, men nogle gange kommer rygmarvsrefleksen til udtryk som «ureflekteret praksis».

Et eksempel på dette, der ofte går igen i børnehave og skole, er ideen om, at vi må tvinge barn til at spise deres mad op. Jo mere mad vi får i børnene, jo bedre! Men denne «sandhed» er ikke baseret på kundskab, om hvad der er godt for børn. Kundskab om hvad der er godt for børn, fortæller os, at det ikke er godt at tvinge børn til at spise deres mad op. Faktisk kan en sådan praksis føre til, at børn mister deres evne til at genkende følelser som sult, tørst, mæthed osv.

I medarbejdergruppen talte vi derfor meget om forskellen på praksis baseret på kundskab og ureflekteret praksis. Og at det kan være klogt at vælge et tema i hver afdeling, som de er ekstra bevidste på i en periode. En type «bevidstgørelsesproces». Flere afdelinger valgte ovennævnte eksempel; måltidssituation. En afdeling valgte at fokusere på legesituationer og voksnes væremåden og tilstedeværelse med børn i leg. En anden afdeling ønskede at fokusere på voksnes væremåde i garderobesituationen. Hensigten med at arbejde med en bevidstgørelsesproces på denne måde er, at udvikle ensrettet, helhedspraksis baseret på kundskab om hvad som er godt for børn. Det er for eksempel enklere at hjælpe børn med, at sætte ord på følelser som tørst, sult og mæthed, hvis alle i afdelingen har studeret kundskab om, og blevet samkørte i, hvad som kendetegner en god måltidssituation.

Bevidstgørelsesprocessen gik rigtig godt. Mange, som arbejder med børn, er kendte med at reflektere over egen praksis på denne måde. Men det er ikke altid at en sådan refleksionspraksis leder til ændring. Dette er, fordi vores væremåder i møde med andre mennesker er blevet «kropsliggjort». Erfaringer og vores fortolkninger af disse er blevet til spor i hjernen, og spor følger til sidst deres egen logik. Selv om vi har teoretisk kundskab om hvad der er godt for børn, så glider vi tilbage i disse spor. Og det er her, det er vigtigt at bruge teknikken i «det indre rum» til at reflektere over det, vi har bevidstgjort os, for så at skabe varige ændringer.

For eksempel, hvis vi selv blev tvunget til at spise maden op da vi var barn, kan det ligge som en vigtig og rigtig læring. I vores «indre rum» kan vi have en dialog med os selv, om det vi lærte da vi var barn, og give os selv en ny forståelse af, hvad der er pædagogisk rigtig. Når man ser den aktuelle hændelse for sig, i en dyb afslappet tilstand, samtidig med at man bruger indre kognitive teknikker, vil vi skabe nye spor i hjernen i forhold til den situation. Med nye spor i hjernen, vil det være enklere at gøre nye handlinger, fordi der simpelthen ikke er gamle spor at glide tilbage i – vi har skabt nye.

Tutu og Det Magiske Rommet

Der blev ikke kun arbejdet med at rydde i egen fortid og håndtere vores nutid. De sidste måneder blev brugt til at lære børnene om livets opgaver, udfordringer og mysterier.

Kvalificeret til fremtiden består af et oplæg til samlinger der teknikkerne i BevidsthedsTræning™ og vigtige temaer om hvad, vi kan møde i livet præsenteres. Nogle af de temaer, der sættes fokus på er: leg og fantasi, spøgelser under sengen, venskab, skænderi, sorg og smertefulde hemmeligheder. Disse temaer præsenteres gennem bilen Tutu. Han er en Mini Morris fra England, der en dag beslutter sig for at rejse ud i verden for at hjælpe børn med at håndtere livet.

Gennem historierne om Tutu lærer børnene at bruge Det Magiske Rummet. Dette «rum» er den samme afslappede tilstand som voksne lærer på kurset. Børnene lærer at bruge «rummet» for at hente ind ro, eller for at have en indre dialog for at finde løsninger på opgaver og udfordringer. Hver samling består af en historie om Tutu og forslag til dialog og praktiske øvelser med børnene efter historiefortællingen. Et eksempel på en praktisk øvelse kan være, at børnene får mulighed for at lukke øjnene og have en indre dialog i deres magiske rum.

Vice-bestyrer i Løken børnehave, Tone Løkstad, fortæller, at samtlige afdelinger har haft samlinger om Tutu. De holdt på i fire til fem uger med flere samlinger hver uge. Børnene var meget fascinerede af ham, og de syntes det var spændende at han skulle hjælpe alle børn. De talte om Det Magiske Rummet og hvordan, vi kan bruge dette til at have en indre dialog. Teksten var lidt for detaljeret for de yngste børn, så da brugte de voksne stikord og fortalte med egne ord mens de kiggede på billederne. I vuggestuen har de digtet deres egen Tutu-sang, som de har sunget, og hver afdeling har brugt genstande som en bil og illustrationer af Tutu og børnene. I den ene afdeling afsluttede de hver samling ved, at børnene gik til deres Magiske Rum for afslapning. Tone fortæller videre, at de syntes, det var et meget god oplæg med samlingerne som de glæder sig til at repetere for børnene til efteråret.

Fokus på livsmestring og folkesundhed i børnehaven

I Norge, står der i planen for børnehaver, at børns psykiske og fysiske sundhed skal fremmes i børnehaven. Endvidere skal børnehaven bidrage til at fremme trivsel, livsglæde, mestring, venskab og fællesskab. Samtidig skal medarbejderne forebygge krænkelser og mobning. Dette indebærer, at medarbejdere har et bevidst forhold til deres egen samspilskompetence, samt et bevidst forhold til årsagerne til mobning, krænkelser, og at børn kan være udsat for omsorgsvigt, vold og seksuelle overgreb.

Det har været vigtigt for os at lave et oplæg både for at arbejde med voksnes samspilskompetence, samtidig med, at de voksne har et værktøj til at tale med børn om både venskab, mestring og fællesskab, men også omsorgsvigt, vold og seksuelle overgreb. Dette er vigtigt som en del af vores mål om at fremme god psykisk sundhed og livsmestring i samfundet. Og vuggestuer og børnehaver har en særlig unik position til, at gøre netop dette.

Litteratur om BevidsthedsTræning™

Borgen, D. & Stenhaug, C. (2017). Kvalifisert for fremtiden. Oslo: Kolofon.

Borgen, D. & Stenhaug, C. Tutu og Det Magiske Rommet. Oslo. Kolofon.

Forskning.no (3. mars. 2017). Tanketeknikken som kan hjelpe mot depresjon.

Heggdal, K. (18. januar. 2018). Trener hjernen til å møte utfordringer i barnehagen. Artikkel - Innherred

Velikova, S. & Nordtug, B. (2018). Self-guided Positive Imagery Training: Effects beyond the Emotions–A Loreta Study. Frontiers in Human Neuroscience.

Velikova, S., Sjaaheim, H., & Nordtug, B. (2017). Can the Psycho-Emotional State be Optimized by Regular Use of Positive Imagery?, Psychological and Electroencephalographic Study of Self-Guided Training. Frontiers in Human Neuroscience.

Tutu- billeder er illustreret af Sveen& Emberland.